Helligånden stiger ned
»Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.« Helligånden som havde taget form som ildtunger, delt ved enden, og hvilede på de forsamlede, var gavens kendemærke som blev tildelt dem at tale flere forskellige sprog flydende, som de ikke kendte til tidligere. Og ildens udseende betegnede den brændende iver som de skulle arbejde under og den kraft som ville følge med deres ord.