Det var dér at disciplene først blev kaldt for kristne. Dette navn fik de fordi Kristus var hovedtemaet for deres forkyndelse, lære og samtale. De fortalte hele tiden om begivenhederne i Hans liv, i den tid hvor Hans disciple blev velsignet med Hans personlige selskab. De dvælede utrættelig over Hans lære, Hans helbredelsesmirakler af syge, djævleuddrivelse og oprejste døde til liv. Med skælvende læber og tårrefyldte øjne talte de om Hans pinsel i haven, Hans forrådelse, rettergang og henrettelse, den overbærenhed og ydmygelse da han udholdt den hån og tortur han fik pådraget af sine fjender, og den Guds-lignende medynk som Han bad med, for dem der forfulgte ham. Hans opstandelse, himmelfart og hans arbejde i himlen som Mellemmand for faldne mennesker var glædelige temaer for dem. Hedningene kunne godt kalde dem kristne, eftersom de forkyndte Kristus og sendte deres bønner til Gud gennem Ham.