Værket blev fri for yderligheder som altid viste sig ved menneskers ophidsende spænding, uden Guds Ånds og Ords kontrollerende indflydelse. Det var af samme karakter som da det gamle Israel fulgte irettesættelsesbudskaberne fra Hans tjenere vendte ydmygt tilbage til Herren. Det bar de karaktertræk som betegnede Guds værk til enhver tid. Der var lidt ekstatisk glæde, men snarere dyb hjerteransagelse, syndsbekendelse og lægge verden bort. En forberedelse til at møde Herren var den store kamp. Der blev bedt udholdende og uforbeholden helligelse til Gud. |