I Jesu virksomme liv fandtes der ingen ledige øjeblikke, der kunne lokke til fristelser. Ingen formålsløse timer banede vejen for fordærveligt selskab. Så vidt muligt lukkede han døren i for fristeren. Hverken vinding eller fornøjelser, bifald eller kritik kunne formå ham til at begå noget forkert. . . .