I løbet af et øjeblik skelnede han (Kristus) mellem ret og uret og lod lyset fra Guds bud skinne over synden, idet han brugte loven som et spejl, der kastede lys over uretten. Det var denne skarpe skelnen mellem ret og uret, der ofte vakte Kristi brødres vrede. Alligevel åbenbarede hans bønner og tryglen og den sorg, som hans ansigt gav udtryk for, en sådan øm og inder lig kærlighed til dem, at de skammede sig over at have fristet ham til at vige fra sin strenge fornemmelse af retfærdighed og troskab.