Efter alt at skønne var dette et vovestykke og i modstrid med alle krigsregler. Men Jonatans handling skete ikke på grund af menneskelig dumdristighed. Han stolede ikke på, hvad han og hans våbendrager selv kunne udrette; han var det redskab, som Gud brugte til hjælp for sit folk Israel. De lagde deres planer og overgav deres sag i Guds hånd. Hvis filistrene udfordrede dem, ville de gå frem. Hvis de sagde: Kom op til os! ville de gå frem. . . . Jonatan og hans våbendrager havde bedt Herren om et tegn; udfordringen havde lydt, og tegnet var blevet givet. Disse to mænd satte deres lid til Gud og gik fremad. Det var ikke nogen let vej for de dristige vovehalse. Det var besværligt at klatre op for at nå bjergets top. ...