Paulus var klar over, at han ikke var noget i sig selv, men kun ved Helligåndens nærværelse, som fyldte hans hjerte med sin nådige påvirkning og bragte hver tanke ind under Kristus. ... Kristus var altid midtpunktet for apostlens forkyndelse. »Det er ikke længere mig, der lever,» sagde han, »men Kristus lever i mig.« Han selv var skjult; Kristus blev åbenbaret og ophøjet.