Gud indpoder sin nåde i hedningens hjerte, så han hjælper missionæren med det fornødne, endog før han har hørt eller forstået sandhedens og livets ord. Se den skare, der har forsamlet sig om Guds tjener for at gøre ham fortræd! Men Herren påvirker måske et menneskes hjerte og sjæl, så han går i forbøn for Guds tjener; og når krigsrådet har besluttet at tilintetgøre den kristnes liv, vil denne hednings mellemkomst forandre afgørelsen, og hans liv bliver skånet. Hvilken kærlighed udgår der ikke til denne hedning på grund af denne ene handling! Til en sådan siger, Kristus på dommens dag: »Jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.« |