At lade sin næste lide uden at hjælpe ham er et brud på Guds lov. . . . Den som elsker Gud, vil ikke blot elske sine medmennesker, men vil betragte dem, som Gud har skabt, med den ømmeste medfølelse. Når Guds Ånd bor i et menneske, bringer den ham til snarere at lindre lidelse end til at skabe den. . . . . Vi skal Have omsorg for enhver form for lidelse og betragte os selv som Guds stedfortrædere til at hjælpe de nødlidende efter vor allerbedste evne. Vi skal være Guds medarbejdere. Der findes nogle, som udviser stor kærlighed mod deres slægt, venner og særlige yndlinge, men som svigter, når det drejer sig om at være venlig og hensynsfuld overfor dem, der trænger til kærlig deltagelse og til venlighed og kærlighed. Lad os med et oprigtigt sind spørge: Hvem er min næste? Vor næste er ikke blot vore naboer og vore særlige venner, ikke blot dem, der hører til vor menighed eller tænker ligesom vi. Vor næste er hele menneskeslægten. Vi skal gøre vel imod alle mennesker og særlig mod troens egne. Vi skal vise overfor verden, hvad det vil sige at handle efter Guds bud. Vi skal elske Gud over alt andet og vor næste som os selv. "