Menigheden er opbevaringsstedet for Kristi nådes rigdomme, og gennem menigheden vil til sidst blive åbenbaret, selv for ”Magterne og myndighederne i den himmelske verden,” den endelige og fulde udfoldelse af Guds kærlighed. . . Menigheden er Guds fæstning, hans faste borg, som han vogter i en oprørsk verden. . . . Den er skuepladsen for hans nåde, hvor han fryder sig over at åbenbare sin magt til at forvandle sjæle.