Når striden breder sig til nye slagmarker og folks opmærksomhed henledes på Guds forhånede lov, vil Satan for alvor komme i aktivitet. Budskabets kraft vil kun gøre vreden endnu større hos dem, der nægter at tro det. Gejstligheden vil gøre sig næsten overmenneskelige anstrengelser for at spærre vejen for lyset, af frygt for at det skal komme til at skinne på deres hjord. De vil bruge alle til rådighed stående midler for at hindre diskussion om disse betydningsfulde emner. Kirken vil til sidst bede de civile myndigheder om hjælp, og på dette punkt vil katolikker og protestanter slutte sig sammen. {DSS 536. 537} |