Der ses intet tegn på, at menneskene venter Kristi komme, og der er ikke gjort forberedelser til at modtage livets fyrste. Fuld af undren beslutter sendebudet fra Himmelen at vende tilbage med det sørgelige budskab, men i det samme får han øje på nogle hyrder, som i nattens mørke vogter deres dyr; de ser op mod den stjernebesatte himmel, mens de tænker på profetien om den kommende Messias og længes efter verdens frelsers komme. Her er en lille flok, som er rede til at modtage budskabet fra Himmelen. |