Nu indtræffer den begivenhed, som symboliseredes ved forsoningsdagens sidste højtidelige handling. Når tjenesten i det allerhelligste var fuldført og Israels synder var blevet fjernet fra helligdommen i kraft af synd offerets blod, blev Azazels buk fremstillet levende for Herren, og i menighedens nærværelse bekendte ypperstepræsten »alle israelitternes misgerninger og alle deres overtrædelser, alle deres synder« og lagde »dem på bukkens hoved«. 3 Mos 16,21. Når soningen i den himmelske helligdom er fuldbragt, bliver Guds folks synder i Guds, de himmelske engles og den frelste hærskares nærværelse på lignende måde lagt på Satan, som bliver kendt skyldig i alt det onde, som han har fået dem til at begå. {DSS 580. 581}