Når retten sættes og bøgerne lukkes op, når den store dommer udtaler sit »Vel, du gode, og tro tjener«, og den uforgængelige herlighedskrone sættes på sejrvinderens hoved, vil mange hæve deres krone i påsyn af hele det forsamlede univers og pege på deres mor og sige: »Hun gjorde mig til det, jeg ved Guds nåde er blevet. Hendes undervisning og bønner er blevet velsignet til evig frelse for mig.« {ST 11. okt. 1910}