Vi bør opelske den tro, som både profeter og apostle har vidnet om - den tro, som tilegner sig Guds løfter og venter på befrielse i Guds time og på Guds måde. Det sikre profetiske ord vil få sin endelige opfyldelse, når vor Herre og frelser Jesus Kristus kommer tilbage i herlighed som Kongers Konge og Herrers Herre. Ventetiden falder måske lang, sjælen er måske nedbøjet på grund af vanskeligheder, og mange af dem, som man har stolet på, giver måske op på vejen, men lad os tillidsfuldt sige som profeten, der forsøgte at sætte mod i Juda under et frafald, som ikke har noget sidestykke: »Herren er i sin helligdom; stille for ham, al Jorden!« Hab 2, 20. Lad os altid huske det opmuntrende budskab: »Synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.« »Men den retfærdige skal leve ved sin tro.« Hab 2, 3-4. {PK 189. 190} |