Kristus vor frelser blev fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Han påtog sig den menneskelige natur og fandtes i sin fremtræden som et menneske, hvor hans fornødenheder var et menneskes fornødenheder. Han havde fysiske behov, der skulle tilfredsstilles, og legemlig træthed, der skulle afhjælpes. Det var gennem bøn til sin himmelske Fader, at han blev styrket til pligten og prøverne. Dag for dag gjorde han sin pligt og søgte at frelse sjæle. ... Og han tilbragte hele nætter i bøn for de fristede. ...