Vi lever på den store forsoningsdag nu. Mens ypperstepræsten skaffede Israel soning i den forbilledlige tjeneste, skulle hele folket ydmyge deres sjæle ved at omvende sig fra synden og ydmyge sig for Herren for ikke at blive udryddet. På samme måde bør alle, der ønsker, at deres navn skal blive stående i livets bog, benytte de få dage, som er tilbage af nådetiden, til at ydmyge deres sjæle over for Gud ved at sørge over synden og angre af hele deres hjerte. Der skal en dybtgående, samvittighedsfuld hjerteransagelse til. ... De mennesker, der virkelig vil undertvinge de onde tilbøjeligheder, som kæmper om overtaget, har en hård kamp foran sig. Hver enkelt må berede sig personligt. Vi frelses ikke gruppevis. Det ene menneskes renhed og gudhengivenhed kan ikke afhjælpe et andet menneskes mangel på disse egenskaber. . .. Hver enkelt skal igennem prøven og være uden plet eller rynke eller noget sådant. { DSS 427, 433}