Jeg føler mig ilde berørt ved tanken om, hvor lidt vore menigheder erkender deres højtidelige ansvar over for Gud. Det er ikke blot prædikanter, som er Kristi stridsmænd, men enhver mand og kvinde, som har ladet sig hverve til hans hær. Og er villige til at gå for soldaterløn. Ligesom Kristus i sit liv har givet dem et forbillede på selvfornægtelse og opofrelse? Hvor megen selvfornægtelse har vore menigheder generelt lagt for dagen? De har måske skænket gaver i form af penge, men de har ikke givet sig selv.