Hans hellige kald og hans nære, fortrolige forhold til Gud, som han var sig fuldt bevidst, gjorde ikke Kristus for stor til at udføre livets praktiske pligter. Han var verdens skaber, og dog anerkendte han sin forpligtelse over for sine jordiske forældre. Han var så pligtopfyldende og i en sådan harmoni med sine forældres ønsker, at han bøjede sig for deres vilje og drog med dem fra Jerusalem efter påsken.