I lignelsen om det tabte får går hyrden ud for at opsøge det ene – det allermindste antal, der kan tælles. Da han opdager, at et af fårene mangler, ser han ikke ligegyldigt på hjorden, der er i sikkerhed i folden, og siger: Jeg har de nioghalvfems, så det vil volde mig for meget besvær at gå ud og søge efter det vildfarne. Lad det komme tilbage af sig selv. Jeg skal nok åbne fårefoldens dør og lukke det ind! Nej, så snart fåret har forvildet sig bort, gribes hyrden af sorg og ængstelse. Han efterlader de nioghalvfems i folden og går for at søge efter det ene, der mangler. Uanset hvor mørk og stormfuld natten er, eller hvor farlig og usikker vejen kan være, uanset hvor lang og trættende eftersøgningen bliver tøver han ikke, før det tabte er fundet.