Kristus alene kapitel 205. 205.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

23. juli - han har omsorg for sin hjord

I vil komme til at møde mange vanskeligheder i kristenlivet i forbindelse med menigheden; men gør ikke alt for ihærdige forsøg på at tildanne jeres brødre. Hvis I ser, at de ikke opfylder kravene i Guds ord, så fordøm dem ikke; gør ikke gengæld, om de irriterer. Bevar din sjæl fra at blive irriteret.. . . For de fejlende må du arbejde med et hjerte, som er undergivet og mildnet ved Guds Ånd, og lade Herren virke gennem dig som redskabet. Vælt din byrde på Jesus. Du føler, at Herren må gribe ind, hvor Satan søger at vinde herredømme over en sjæl; men du må i ydmyghed og sagtmodighed gøre, hvad du kan, og lægge det indviklede arbejde og de sammenfiltrede anliggender i Guds hænder. Følg anvisningerne i hans ord og overlad sagens udfald til hans visdom. Læg bekymring til side, når du har gjort alt, hvad du kan gøre for at frelse din broder, og udfør stille og roligt andre presserende pligter. Det er ikke længere din sag, men Guds.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.