Før sit fald talte Peter altid ubetænksomt og ud fra sine øjeblikkelige tilskyndelser. Han var altid parat til at rette på andre og til at udtale sin egen mening, før han havde nogen klar forståelse af sig selv eller af, hvad han burde sige. Men den omvendte Peter var helt anderledes. Han havde beholdt sin tidligere ildfuldhed, men Kristi nåde virkede regulerende på hans nidkærhed. Han var ikke mere opfarende, selvtillidsfuld og selvglad, men rolig, behersket og villig til at lære. Nu kunne han ikke blot vogte lammene, men også fårene i Kristi hjord.