Al den faderlige kærlighed, som gennem mange slægtled har flydt gennem menneskelige kanaler, alle de ømhedens kilder, som har åbnet menneskers tanker, er kun som en lille vandåre ved siden af det grænseløse hav i sammenligning med Guds uendelige, uudtømmelige kærlighed. Ingen tunge kan beskrive den, ingen pen kan skildre den. Om du grunder på den hver dag livet igennem, ransager Skrifterne med flid for at forstå den, eller samler alle kræfter og evner, Gud har givet dig, i et forsøg på at fatte den himmelske Faders kærlighed og medlidenhed så er der dog en uendelighed på den anden side. Du kan udgranske denne kærlighed gennem tidsaldre, men dog aldrig til fulde fatte længden og bredden, dybden og højden af Guds kærlighed, idet han gav sin Søn til at dø for verden. Selv evigheden kan aldrig åbenbare den fuldt ud. Men når vi læser Bibelen ?g grunder på Kristi liv og genløsningens plan, vil disse store emner blive bedre forstået, og vi vil erfare den velsignelse, Paulus ønskede med sin bøn for menigheden i Efesus, »at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjerters øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arver iblandt de hellige, og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror.«