Kristus har vist, at hans kærlighed var stærkere end døden. Han var i færd med at udvirke menneskenes frelse, og skønt han var midt i den frygteligste kamp med mørkets magter, blev hans kærlighed stærkere og stærkere. Han måtte erfare, at Faderen skjulte sit åsyn for ham, indtil han i sjæleangst udbrød: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Hans arm bragte frelse. Den pris, som menneskets genløsning kostede, var betalt, da han i sin sidste sjælekamp udtalte de velsignede ord, der syntes at lyde gennem al skabningen: »Det er fuldbragt!« . . .