Nogle føler, at de har behov for forsoningen, og når de bliver klar over det, og de ønsker at få et nyt hjerte, begynder kampen. Men mange viger uden om den nødvendige indsats, eller de vender helt om, fordi de ikke vil give afkald på deres egen vilje eller det, de har kastet al deres kærlighed på eller stræber efter. Men dette er en kamp, der må udkæmpes i ethvert hjerte, der er virkelig omvendt. Vi skal kæmpe imod indre og ydre fristelser. Vi skal sejre over selvet, korsfæste følelserne og lidenskaberne. Først da kan sjælen forenes med Kristus. Ligesom den tørre og tilsyneladende livløse gren indpodes i det levende træ, kan vi blive levende grene på Det sande Vintræ. Og den frugt, som Kristus bar, bæres nu af alle hans efterfølgere. Når dette nære forhold er oprettet, kan det kun bevares ved en stadig, oprigtig og krævende indsats. Kristus benytter sin magt til at bevare og vogte dette hellige forhold, og den afhængige, hjælpeløse synder må gøre sin del med utrættelig virkelyst. . . .