Kristus alene kapitel 355. 355.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

20. december - våg og bed

En rigtig bøn består i at bede Gud om det, du behøver. Gå ind på dit værelse eller find et sted, hvor du kan være alene, og bed din Fader hjælpe dig for Jesu skyld. Der er kraft i en bøn, som kommer fra et hjerte, som. er overbevist om sin egen svaghed, men dog længes oprigtigt efter den styrke, der kommer fra Gud. En oprigtig, inderlig bøn bliver hørt og besvaret. Gå til din Gud, der er stærk, og som holder af at høre børn bede. Selvom du føler, at du er svag, og skønt du somme tider bliver overvundet af fjenden, fordi du undlod at efterkomme Frelserens første bud at våge - skal du ikke opgive kampen. Anstreng dig endnu mere. Giv ikke op. Kast dig ned for Jesu fødder. Han blev fristet og kan hjælpe dem, der bliver fristet. Bekend dine fejl, din svaghed, og sig, at du har brug for hjælp til at sejre, ellers bukker du under. Medens du beder, skal du tro, at Gud hører dig. . . . Gud vil hjælpe dig. Engle vil våge over dig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.