Idet Gud har givet os sit ord, har han ladet os komme i besiddelse af enhver sandhed, der har betydning for vor frelse. Tusinder har draget vand fra disse livets kilder, og alligevel er de ikke blevet udtømt. Tusinder. . . har haft Herren for øje og er blevet forvandlet til det samme billede ved at beskue ham. Deres hjerter brænder i dem, når de taler om hans karakter og fortæller om, hvad Kristus betyder for dem, og hvad de betyder for Kristus. Men disse sandhedssøgende har ikke udtømt disse dybe og hellige emner. Tusinder kan endnu fordybe sig i granskningen af frelsens gåde. Når de studerer Kristi liv, og hvad hans gerning på Jorden har betydet, vil lysstråler vælde frem endnu klarere ved hvert forsøg på at finde sandhed. Hver ny søgen vil åbenbare noget, der er endnu mere interessant end det, som allerede er kendt. Emnet er uudtømmeligt. Kristi menneskevorden, hans forsoningsdød og midlergerning vil optage den flittigt søgendes tanker, så længe Jorden står, og idet han ser fremad mod evigheden, vil han udbryde: »Uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor.«