Jo mere vi tænker over Kristi komme som spædbarn her på denne Jord, desto mere vidunderligt forekommer det. Hvordan kan dette hjælpeløse spædbarn i Betlehems krybbe stadig være Guds guddommelige Søn? Selvom vi ikke kan forstå det, kan vi tro, at han, som skabte verdenerne, blevet hjælpeløst spædbarn for vor skyld. Skønt han havde været højere end nogen engel, skønt han havde været mægtig som Faderen på Himmelens trone, blev han et med os. I ham blev Gud og mennesket et, og det er i dette faktum, vi kan finde håb for vor faldne slægt. Når vi ser på Kristus som menneske, ser vi Gud i menneskeheden, og vi ser i ham den guddommelige herligheds stråleglans, Gud Faders udtrykkelige billede.