Da folkene i Nineve ydmygede sig for Gud og råbte til Ham efter barmhjertighed, hørte Han deres råb. »Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra derés onde vej, angrede han den ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke alvor deraf.« Men Jonas åbenbarede at han ikke værdsætte sjælene i denne stakkels by. Han værdsatte sin omdømme, så de ikke kunne sige at han var en falsk profet. Han sagde: »Ak, herre! Var det ikke det, jeg tænkte, da jeg endnu var hjemme i mit land? Derfor ville jeg også før fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, langmodig og rig på miskundhed, og at du angrer det onde.”