Dem som studerer israelitternes historie skal også overveje slavernes historie i Afrika, som har lidt, som er blevet oplært i kriminalitet, fornedret og undertrykt og overladt i uvidenhedens fortabelse. De opnåede deres fysiske frihed ved mange tab af liv, og kristne har generelt set med medfølelse på den farvede race, som Gud sørgede for. De burde have arbejdet for dem, så de ville opløftes. De burde have arbejdet gennem Guds visdom for at uddanne og oplære dem. Vi har forsømt vore farvede brødre meget, og er endnu ikke forberedt for Herrens komme. Disse forsømte menneskers råb er kommet op til Gud. Hvem er gået ind i dette arbejde, siden deres befrielse fra trældom, og lærer dem at kende Gud? De farvede folks situation er ikke mere hjælpeløs end de hebræiske slavers situation var. Israels børn forfaldt til tøjlesløshed, afgudsdyrkelse, frådseri og grove uvaner. Dette er altid resultatet af slaveri. Men Herren ser på Sit folk, og efter deres udfrielse, har han uddannet dem. De blev ikke efterladt uforsømt. Selvom de i år med trældom havde mistet kendskabet til den sande Gud og Hans hellige lov, så åbenbarede Gud Sig selv atter for dem. I frygtelig storhed og ærbødig majestæt erklærede Han Sine hellige forskrifter for dem, og bød dem at adlyde Hans lov. De Ti Bud er en afskrift af den guddommelige karakter, og er ligeså uforanderlige som den evige trone. Men siden sydstaternes slaver fik frihed, hvad har vi som Kristne gjort som kan sammenlignes med det som blev gjort for dem, af dem der gav deres liv på slagmarken? Har vi ikke set på de vanskeligheder som bød sig, og trukket os tilbage fra arbejdet? Nogle af os har måske været bedrøvet over deres elendighed, men hvad har vi gjort for at frelse dem fra syndens slaveri? Hvem har grebet forstandigt fat i dette arbejde? Hvem har påtaget sig give dem den åndelige frihed, som er blevet købt til dem for en uendelig pris? Har vi ikke efterladt dem forslåede, sårede, foragtet og svigtet på vejen? Er dette det eksempel som Gud har givet os i beretningen om udfrielse af Israels børn? På ingen måde. |