Men jeg er på ingen måde modløs. Jeg føler at jeg bliver holdt oppe hver dag. I de lange, slidsomme nattetimer når det har været umuligt for mig at sove, har jeg brugt megen tid til bøn. Når hver nerve syntes at hyle af smerte, og det føltes som om jeg skulle miste forstanden, kom Kristi fred ind i mit hjerte i en sådan grad at jeg blev fyldt af taknemmelighed og taksigelse. Jeg ved at Jesus elsker mig, og jeg elsker Jesus. Nogle nætter har jeg sovet tre timer, nogle få nætter fire timer, og det meste af tiden blot to. I mørket, i disse lange australske nætter, syntes alligevel alt at være lyst omkring mig, og jeg fryder mig over et herligt samfund med Gud.