Jeg var syg og var gået til ro, men i flere timer lå jeg vågen på grund af bekymring. Det føltes som om jeg næsten ikke kunne trække vejret. Selv om jeg sov i et stort rum, stod jeg op og åbnede døren ud til en stor hall. Det hjalp med det samme, og jeg sov snart. Jeg drømte at en erfaren læge stod hos drengen. Han mærkede hvert åndedrag med den ene hånd over hans hjerte, og med den anden følte han pulsen. Han vendte sig mod os og sagde: "Krisen er ovre. Han har haft sin værste nat. Nu vil han komme sig hurtigt, for han trænger ikke til genoptræning på grund af den skadelige virkning af medikamenter. Naturen har på en fin måde gjort sin gerning for at befri organismen for sygdommen." Jeg fortalte ham hvor udslidt jeg var, hvordan jeg næsten ikke kunne trække vejret og hvor meget det hjalp da jeg åbnede døren.