Det er helt rigtigt af taleren at bringe (446) bibelske redegørelser til hans forsamlinger, og citere fra Daniel og Åbenbaringen og Den Store Strid, så vel som at lægge eftertryk på hans synspunkter; men det vil ikke være klogt af ham at citere fra dem, som autoritative historikere der beviser hans pointer. Jeg tror du vil se fornuften i den plan. En presbyterianer som afprøvede fornuften i hans teorier for metodistmenigheden vil det ikke forventes at han beror sig mest på presbyterianske forfattere, for at bevise sine pointer, ej heller vil en metodist, som vover at overbevise en baptist om fornuften i metodismens religion, gøre det største fremstød ved at bruge metodist-forfattere som hans autoritet. I al vort arbejde, må vi søge at følge de metoder, som er mest effektive.