Mødre begår en stor fejl ved at give dem [deres børn] lov til at spise mellem måltiderne. Maven kommer derved i uorden og grunden lægges til fremtidig lidelse. Deres irritabilitet kunne være fremkaldt af den stadig ufordøjede usunde mad; men moderen synes ikke, hun kan tage tid til at tænke over tingene og få rettet sin ødelæggende handlemåde. Hun kan heller ikke give sig tid til at dæmpe deres utålmodige plageri. Hun giver de lidende små et stykke kage eller en anden lækkerbisken for at få dem til at falde til ro, men det gør kun ondt værre. . . .