Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 35. 245.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Meditation i dage med lidelse

Vi vil blive angrebet af fristelser, og mørke vil trykke os ned. Når sindet og legemet er i færd med at svigte, hvem er det da der slår sine evige arme omkring os? Hvem får os til at huske ordene med forvisning og håb? Hvem giver sin nåde i rigt mål til dem der beder om den i oprigtighed og sandhed? Hvem tilregner os sin retfærdighed og frelser os fra synd? Hvem er det der lader sit lys fjerne tåge og skyer og fører os ind i solskinnet i hans nærhed? Hvem andre er det end Jesus? Så elsk ham og pris ham. "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer." (Fil 4,4). Er Jesus en levende frelser i dag? "Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd." (Kol 3,1). Vi er stået op med Kristus. Han er vort liv. Gennem hans barmhjertighed og nådige kærlighed er det sagt om os, at vi er udvalgte, adopterede, tilgivet og retfærdiggjorte. Lad os da ophøje Herren. - Brev 7,1892.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.