Børnenes trivsel er ofte det, som fik mindst omtanke i sådanne hjem. Morderen har ikke tid til at tage sig af dem. Hun er travlt optaget med at holde huset i bedst mulig stand for at møde samfundets krav. Deres sind er som en upløjet ager, de dannede fejlagtige vaner og bliver rastløse og utilfredse. Fordi de ikke finder nogen ægte livsglæde i sit eget hjem, bryder de ud fra familiekredsen så hurtig som mulig. De nøgler ikke med at kaste sig ud i verdslighed fordi hjemmet aldrig lærte dem at leve efter sunde principper."