Jeg har lagt mærke til megen selviskhed på dette område. Mange er uvillige til at tage sig af forældreløse børn, dersom det ikke kan tjene deres egne interesser. De synes ikke at bryde sig det allermindste om børnenes skæbne. De unddrager sig sit ansvar. I lighed med Kain siger de: "Er jeg min brors vogter?" De ønsker ikke at blive forstyrret i sin selviske fred, og vil ikke give afkald på sin magelighed for at tage imod et af disse forældreløse barn i sit hjem. Med stor ligegyldighed overlader de dem i armene til verdslige mennesker, som ofte er mere villige til at tage sig af dem end mange som kalder sig kristne.