I det sjælevindende arbejde behøves der stor takt og visdom. Frelseren holdt aldrig sandheden tilbage, men han udtalte den altid i kærlighed. I sin omgang med andre viste han den største takt og var altid venlig og hensynsfuld. Han var aldrig grov, talte aldrig uden nødvendighed et strengt ord, påførte aldrig en følsom sjæl unødig smerte. Han dadlede aldrig menneskelig svaghed. Frygtløst fordømte han hykleri, vantro og ugudelighed, men der var gråd i hans stemme, når han udtalte sine skarpe irettesættelser. Han gjorde aldrig sandheden grusom, men viste altid en dyb ømhed for menneskene. Hver sjæl var dyrebar i hans øjne. Han optrådte med guddommelig værdighed, men han nedlod sig med den ømmeste medlidenhed og agtelse for hvert eneste medlem af Guds familie. I dem alle så han sjæle, som det var hans mission at frelse. |