Når et tydeligt foredrag er blevet holdt, vil nogle ubesindige, impulsive, men dog oprigtige sjæle uventet tiltale sådanne, som ikke er med os, og gøre den sandhed, som vi ønsker, at de skal modtage, frastødende for dem. ”Denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt.” Forretningsmænd og politikere lægger vægt på høflighed. De bestræber sig for at være så tiltalende som muligt. De overvejer, hvorledes de kan gøre deres væsen og deres optræden sådan, at de kan opnå den største indflydelse over deres medmenneskers sind. De bruger deres kundskaber og evner på en så klog måde som muligt for at opnå deres hensigt. |