I det samme kom to-tre stykker af selskabet slentrende forbi, hvor jeg stod. De gik og snakkede og lod til at være meget optaget af hinanden. Da de fik øje på mig, sagde de: "Vi har søgt alle steder og kan ikke finde nogen bær." De så forundret på de mange bær, jeg havde. "Der kan findes flere på disse buske her," sagde jeg. De begyndte at plukke, men holdt snart op, idet de sagde: "Vi har ikke lov til at plukke her, du har fundet stedet og bærrene tilhører dig." Men jeg svarede: "Det betyder ikke noget. Pluk bare, hvor I kan finde noget. Stedet tilhører Gud, og bærrene er has. I må godt plukke dem."