Hvilken vej der end vælges, er livets sti omgivet af farer. Dersom arbejderne i nogen gren af virksomheden bliver ligegyldige og uagtsomme med hensyn til deres evige interesser, vil de gå glip af store værdier. Fristeren vil altid finde adgang til dem. Han vil lægge garn for deres fødder og lede dem ind på usikre stier. Kun de, som værnes af rene principper, er trygge. Ligesom David vil de bede: "Hold mine skridt i dit spor, lad mine trin ikke blive usikre." [Sl 17,5; efter Kalkars bibeludgave, som svarer til eng. bibelovers.] Der må føres en stadig kamp mod det menneskelige hjertes egoisme og fordærvelse. Ofte ser det ud, som om de gudløse har fremgang på deres vej; men de, der glemmer Gud om blot en time eller et øjeblik, er på en farlig sti. De indser måske ikke faren; men uden de mærker det, holder vanen dem ligesom med et jerngreb fast ved det onde, som de så letsindigt har leget med. Gud foragter deres fremfærd og hans velsignelse vil ikke ledsage dem.