De, der vil give Gud lov til at arbejde med dem, vil udvikle sig til helstøbte mænd og kvinder i Kristus. Alle legemets og sjælens evner vil blive brugt i Guds tjeneste. Han har vidunderlige velsignelser til dem, der vil modtage ham. Han er mægtig i styrke, og hans råd er underfulde. Ved hjælp af Helligånden søger han at præge sit billede på vor karakter. Hvis vi vil hente næring hos ham, vil vi blive nye skabninger i Kristus Jesus. Den sande kristne karakters dyder, de gode egenskaber, der er åbenbaret i Kristi karakter, vil ses hos den, der er født af ånden. Mennesket med sin menneskelige natur vil få del i den guddommelige. Kristi kraft vil arbejde på at helliggøre enhver del af det menneskelige væsen og gennemsyre det med liv, energi og sundhed og udvikle de åndelige talenter." |