At kende Gud er den vidunderligste kundskab, mennesker kan besidde. Der findes megen visdom hos mænd af denne verden, men med alderens visdom ser de ikke den skønhed og majestæt, retfærdighed og visdom, godhed og hellighed, som universets skaber besidder. Herren vandrer blandt menneskene ved sit forsyn, men hans majestætiske skridt høres ikke, hans nærværelse opfattes ikke, hans hånd ses ikke. Kristi disciples gerning er at skinne som lys og åbenbare Guds karakter for verden. De skal opfange de stadig stærkere lysstråler fra Guds ord og genspejle dem for mennesker, der er indhyllet i mørke og vildfarelse. Kristi tjenere skal genspejle Guds og Kristi karakter for mennesker." |