Vi bør aldrig glemme at vi i dommen skal svare for den måde vi har brugt Guds midler på. Meget er blevet brugt til selviske formål, for at tilfredsstille vore egne lyster på en måde som ikke fører til noget godt, men bare til skade. Når vi virkelig indser at det er Gud som giver os alt godt, og at de penge vi har, er hans, vil vi bruge dem med omtanke og i overensstemmelse med hans hellige vilje. Det som er skik og brug i verden, må ikke danne mønster for os. Vi må aldrig ønske at føje os efter det verdslige mennesker gør, og vi må aldrig lade vore tilbøjeligheder få herredømme over os.