En anmodning om forbøn for at blive helbredt. - Min mand og jeg overværede engang et møde, hvor man henvendte sig til os om at hjælpe en broder, der var stærkt lidende af lungetuberkulose. Han var bleg og afmagret. Han bad om Guds folks forbønner. Han fortalte, at hans familie var syg, og at han havde mistet et barn. Han talte med følelse om sin sorg og sagde, at han i nogen tid havde ventet på at kunne træffe broder og søster White. Han havde troet, at dersom de ville bede for ham, ville han blive helbredt. Efter mødet gjorde brødrene os opmærksomme på dette tilfælde. De sagde, at menigheden ydede dem støtte, at mandens hustru var syg, og at hans barn var afgået ved døden. Brødrene havde været samlede i hans hus og holdt forbøn for den lidende familie. Vi var meget trætte, byrden af arbejdet under møderne hvilede på os, og vi ønskede at blive fritaget. |