En leder i reformerne
I Guds forsyn besluttede han at besøge Rom. Paven havde tilstået denne eftergivenhed og glæde til alle, der faldt på deres knæ op af det der kendes som Pilatus trappe. En dag udførte Luther denne handling, men pludselig var det som om en tordenrøst sagde til ham: »Den retfærdige skal leve af tro!« Han sprang op på sine fødder i skam og rædsel, og flygtede fra dette tåbelige sceneri han var i gang med. Den tekst mistede aldrig kraft over hans sjæl. Fra det tidspunkt kunne han se mere klart, end nogensinde før, det forkerte i at stole på frelse ved menneskers gerninger, og det nødvendige i at hele tiden tro på Kristi fortjenester. Hans øjne åbnede sig op, og blev aldrig lukket igen, for pavemagtens sataniske bedrag. Han vendte sit ansigt fra Rom, - han vendte også sit hjerte bort, og fra det tidspunkt af blev adskillelsen større, indtil han brød al forbindelse med pavekirken.