En betvingende magt bevægede de oprigtige, medens manifestationen af Guds kraft fik deres ikke-troende slægtninge og venner til at blive bange og betvinge sig, så at de ikke turde forhindre, og havde heller ikke kraft til det, at forhindre dem som mærkede Guds Ånds arbejde over sig. Det sidste kald blev ført helt ned til de fattige slaver; og de gudfrygtige blandt dem brød ud med deres begejstrede glædessange over udsigten over deres lykkelige udfrielse. [Bemærk. – At der vil være slaveri ved genkomsten, gøres klart ved profeten Johannes i Åbenbaringen 6,15.16, med hans livlige beskrivelse af at »alle trælle og frie« kalder på at »bjerge og klipper« skal falde over dem og skjule dem »for hans åsyn, som sidder på tronen.« – Redarktørerne.] Deres mestre kunne ikke bremse dem; de blev tavse af frygt og forbavselse. Mægtige mirakler blev udført, den syge helbredt, og tegn og undere fulgte de troende. Gud var med i arbejdet, og alle de hellige fulgte, uden frygt for konsekvenserne, deres egen samvittigheds overbevisning og forenede sig med dem som holdt alle Guds bud; og de udstød med kraft det tredje budskab. Jeg så at dette budskab vil slutte med kraft og styrke langt højere end midnatsråbet. |