Den tilsyneladende tørre gren bliver ved at blive forenet med det levende træ til en del af dette. . . . Sjælen, som var død i overtrædelse og synd, må erfare noget lignende. ... Ligesom podekvisten modtager liv, når den forenes med vinstokken, sådan får synderen del i den guddommelige natur, når han forenes med Kristus. Det dødelige menneske forenes med den evige Gud. Når vi således er forenede, bliver Kristi ord i os, og vi drives ikke af en krampagtig følelse, men af noget levende og blivende.