Gud har en speciel opgave for mænd med erfaring. De skal værne om Guds sag. De skal se efter, at Guds værk ikke bliver overladt til sådanne, der betragter det som deres forret at gå frem efter deres egen selvstændige bedømmelse, og at prædike, hvad der passer dem, og ikke stå nogen til regnskab for deres lære og deres virksomhed. Giv denne uafhængighedsånd lov til at råde i vor midte, så vil der ikke være noget harmonisk samarbejde, ingen enighed, ingen tryghed i arbejdet og ingen sund vækst. . . . Kristus bad om, at hans efterfølgere måtte være et, ligesom han og Faderen var et. De, der ønsker at se denne bøn opfyldt, bør søge at modvirke selv den mindste tendens til splittelse og prøve at bevare enigheden og kærligheden blandt brødrene. {Ev 212. 213}