Den tid er meget nær, da verden vil opleve en sorg, som ingen menneskelig balsam kan læge. Lige før den sidste store ødelæggelse kommer over verden, vil mindesmærker, som er opført for at berømme menneskers storhed, synke i grus. Guds gengældelsesdom vil falde på dem, der trods stort lys har levet videre i synd. Der er blevet opført kostbare bygninger, som man mente var brandsikre; men ligesom Sodoma blev ødelagt af flammerne fra Guds hævn, således vil disse stolte bygninger blive til aske. Jeg har set skibe, som har kostet en umådelig sum penge, kæmpe med det vældige hav i forsøget på at trodse de vrede bølger; men med alle deres skatte af guld og sølv og hele deres last af mennesker sank de i den våde grav. ... Men under de spændte uroligheder med forvirring på alle hold er der en gerning at gøre for Gud i verden. {ST 9. okt. 1901}